torsdag den 26. maj 2011

Tilmelding til GD4

Så er det tid igen. Denne gang står kampene mod Rebels og Nighthawks; to hold, som vi har mødt tidligere i sæsonen.

I den sidste kamp mod Rebels lagde vi rigtig skidt ud og kom hurtigt bagud med 3 TDs, hvilket også var margenen, vi endte med at tabe med. Vi mødte slet ikke mentalt op til denne kamp, og derfor er det selvsagt meget vigtigt, at vi er mentalt klare fra start, hvis vi vil være med i kampen på lørdag. Altså ingen druk på Pillen på fredag!

Rebels har ikke været i kamp siden deres gameday mod os, så det kan være at de efter 4 uger uden kampe er blevet en anelse rustne, hvilket vi da godt kan håbe på. Jeg tror, at vi har en chance for at være med, men det kræver gode præstationer fra alle spillere.

Nighthawks tabte vi 40-6 til for to uger siden i en kamp, hvor vi rent defensivt var relativt godt med, men hvor det faktum at vi måtte spille med nogle spillere på uvante pladser gjorde, at scoren blev ret ensidig. Rent offensivt kørte det slet ikke på skinner, men vi har gode idéer til hvordan det kan forbedres betydeligt. Her skal vi igen være mentalt klare helt fra kampens spæde start!

I sidste kamp manglede Nighthawks et par profiler, og har de dem med den her gang gør det naturligvis opgaven betydeligt sværere. Ligesom mod Rebels er det altså, som vi også så i det sidste opgør, en kamp, hvor alle skal yde deres absolut bedste, før vi har bare en lille chance for at vinde kampen.

Det vil ikke være en skuffelse, hvis vi taber begge kampe, men lad os prøve at yde vores allerypperste og så se, hvor langt det kan føre os. For det kunne da være sjovt at drille et par af topholdene!

Vi spiller igen i Valby, og de, der kører fra Allerød, mødes på Aldis parkeringsplads kl. 9.45. Dem, der kommer direkte derud, skal være der kl 10.15. Til-/afmeld jer med en kommentar.

Tilmeldte spillere:
Niklas Dyrby Johansen
Benjamin Boraghi
Alexander Thornton Rasmussen
Sebastian Qvist
Kristoffer Holmstrup
Nikolaj Rytter Mathiasen

Afbud fra:
Magnus Kirsby

Injury report:
Christian Jochumsen - OUT (shoulder)
Mads Øvlisen - OUT (sprained thumb)
Lasse Berg Rosfeldt - OUT (muscle rupture)

3 kommentarer:

  1. Yeah alle 5 er klar.. Gode kampe drenge.. Lad lige en overraskelse:o)

    SvarSlet
  2. Jeg kommer, kører selv derud da jeg skal noget bagefter, hvad er adressen?

    SvarSlet