lørdag den 30. april 2011

Recap fra GD2

Jeg troede, at vi med vores oprykning til FNL var blevet en mere seriøs klub, hvor man ikke sætter sig ned på Pillen aftenen før en af årets absolut vigtigste gamedays. Åbenbart ikke..

Nå, kampen mod Rebels var lidt af en fiasko. Vi valgte at lave personlige og taktiske brølere på defense for derved at give Rebels et forspring på 2-3 TDs, som vi aldrig formåede at indhente. Offensivt var der også alt for mange dumme drops. Der var endda én decideret foræring til en af Rebels' forsvarsspillere.

Koalas-kampen blev vundet som den skulle. Lidt mere seriøsitet ville dog ikke have gjort noget.

Stats fra Rebels-kampen:

Stats fra Koalas-kampen:

Vores årsstats ser dermed således ud:

Som altid kan statsene findes på stats-siden.

onsdag den 27. april 2011

Tilmelding til GD2

Indlæg nr. 100 på vores fantastiske hjemmeside!

Så er det blevet tid til vores anden gameday i FNL. Denne gang skulle vi gerne få to kampe, og det bliver forhåbentlig også ved denne gameday, at vi skal sikre os vores første reelle sejr.

Første kamp spilles kl. 11.00 og er mod Herlev Rebels. Rebels er et hold, som vi har mødt hele 5 gange i offseason, 3 gange med sejr til Rebels og 2 gange med sejr til os. Der har dog været meget varierede spillertrupper på banen fra begge holds side, så mere skal man ikke lægge i de kampe. Rebels fik en aldeles glimrende start på sæsonen, hvor de formåede at slå favoritterne fra Nyhavn Nighthawks. Ved samme gameday fik Rebels en snitte af Mammoths, men det kommer alle med garanti til at få i denne sæson.

Sejren over Nighthawks blev grundlagt på fantastisk spil af centeren Alex Jørgensen samt sikkert og fejlfrit QB-spil fra Kenneth Sander Hansen. Defensivt står Rebels glimrende i deres variation over 2-1-2 Stå og formåede at få lukket ned for Michael Svane og resten af Nyhavn-angrebet. Nøglen til vores egen kamp mod Rebels bliver at holde Alex Jørgensen i kort snor samt at få presset QB Kenneth. Lykkes dette, kan det blive en tæt kamp med en god mulighed for en sejr til os. Formår vi dog ikke at få lukket nogenlunde ned for denne QB-center-kombination, kan det hurtigt blive en lang dag på kontoret.

Rebels har overrasket mange i år med deres aldeles glimrende spil, så hvad der før sæsonen lignede en kamp med god chance for sejr til os, er pludselig vendt til en kamp med Rebels som favoritter. Det er bestemt ikke nogen must-win, men det bliver spændende at se, om vi alligevel kan hive sejren hjem.

Anden kamp spilles kl. 13.30 og står mod Kopenhagen Koalas. Ved første gameday fik Koalas prygl af både Mammoths og Nighthawks og endte med en samlet målscore på 0-157. Koalas er på forhånd udset til at blive den helt store prügelknabe i årets FNL, og dette er bestemt en kamp, vi absolut må og skal vinde!

Koalas har ikke de store playmakers, hverken på offense eller defense. Magnus Lauesgaard bringer en god fire ind på holdet, men det har ikke den store effekt. QB-mæssigt er Koalas i store problemer og brugte to QBs ved første gameday, hvoraf ingen var noget at skrive hjem om. Erfaringen er uden tvivl på Koalas side, da de er et hold, som har været med siden dansk flagfootballs spæde start. Erfaring og taktisk formåen hænger dog ikke altid helt sammen, og jeg tror, at vi nemt kan være med rent taktisk. Medmindre Axel vælger endnu engang at have sit livs værste kamp, tror jeg på en klar sejr.

Vi spiller et lidt alternativt sted grundet Rebels' problemer med at få kridtet deres bane ordentligt op. Stedet er Mammoths' baner på Avedøre Gymnasium i Avedøre. Axel kører, og vi mødes 9.15 på Aldis parkeringsplads.

Til-/afmeld jer med en kommentar.

Tilmeldte spillere:
Niklas Dyrby Johansen
Kristoffer Holmstrup
Benjamin Boraghi
Alexander Thornton Rasmussen
Sebastian Qvist

Afbud fra:
Christian Jochumsen
Nikolaj Rytter Mathiasen

Injury report:
Lasse Berg Rosfeldt - OUT (muscle rupture)
Mads Øvlisen - OUT (sprained thumb)

tirsdag den 26. april 2011

Træning onsdag d. 27. april

Træning. Gymnasiet. Onsdag d. 27. april. 19-20.30.

Til-/afmeld jer med en kommentar!

Tilmeldte spillere:
Niklas Dyrby Johansen
Sebastian Qvist
Kristoffer Holmstrup
Christian Jochumsen
Alexander Thornton Rasmussen

Afbud fra:
Magnus Kirsby
Johan Kirsby
Nikolaj Rytter Mathiasen

Injury report:
Lasse Berg Rosfeldt - OUT (muscle rupture)
Benjamin Boraghi - OUT (homework)
Mads Øvlisen - OUT (sprained thumb)

Stats fra GD1

Puha, den var svær at sluge.

Vi tabte vores første kamp i FNL til Greve Penguins med cifrene 31-32 i en kamp, hvor vi lavede mange personlige fejl og heller ikke havde marginalerne på vores side.

Penguins kom hurtigt foran med 2 TDs grundet store opdækningsproblemer i forsvaret samt et enkelt misset drive fra angrebet. Efterfølgende scorede de to hold på deres drives, indtil stillingen var 18-13 i Penguins favør med Penguins som boldbesiddende. Her valgte Niklas dog heldigvis at intercepte en dyb bold fra Penguins QB, Martin Andersen, som gav os muligheden for at bringe os foran inden halvleg. Denne chance blev grebet, og stillingen inden halvleg var 19-18 til os.

I halvlegen talte Axel om, at vi havde momentum. Det var da også sandt på daværende tidspunkt, men det skulle hurtigt ændre sig. Efter et misset drive fra offense valgte Axel at tillade et dybt TD, og så var momentum ligesom skiftet. Herefter formåede vi alligevel at udligne, hvorefter Axel igen tillod et dybt TD. Igen fik vi udlignet, men et misset XP skulle vise sig at blive afgørende.

Vi tabte på store personlige fejl på forsvaret og missede XPs på angrebet. Dette er ting, som vi virkelig skal have rettet op på til næste GD.

Stats fra kampen mod Penguins ser således ud:


Statsene for hele året ser naturligvis ud på fuldstændig samme måde, da vi jo kun har spillet én kamp indtil videre. Som altid kan årsstatsene findes på stats-siden.

mandag den 18. april 2011

Første FNL-gameday!

Edit: Kampen mod Haxers er aflyst. Vi spiller derfor kun mod Penguins.

Så er det endelig blevet tid!

På lørdag den 23. april spiller vi vores allerførste kampe nogensinde i Danmarks højeste række i flagfootball, FNL. Kampene står mod hhv. vores gamle rivaler fra Greve Penguins og Hellerup Haxers.

Første kamp spilles kl. 12.15 mod Greve Penguins, et hold som vi har mødt mange gange tidligere. Greve Penguins er dog imidlertid ét hold, som vi i turneringssammenhæng aldrig har tabt til, og det bør vi da heller ikke gøre den her gang. Penguins må formodes at være uden deres stjernereceiver, Plax, og det er derfor QB Martin Andersen, der kommer til at skulle trække hele læsset. Formår vi at stå ordentligt defensivt, bør vi kunne sikre os sejren, idet Penguins' defense er notorisk kendt for at være deres svage led. Kampen mod Penguins er en absolut must-win, hvis vi vil gøre os gældende i årets FNL.

Kampen kl. 13.30 mod Hellerup Haxers bliver derimod en helt anden udfordring. Holdet består primært af spillere fra Danmarks bedste tacklehold, Søllerød Gold Diggers, og de kan spille helt fantastisk, når de spiller op til deres potentiale. Med spillere som Alexander Cimadon, Jonas Bo Hansen og Kenneth "Hej" Stender har de en af de stærkeste trupper, men den er samtidig også meget smal. Rammes Haxers af blot en enkelt skade, kan det få stor betydning for dem. Af uransagelige årsager spiller Gold Diggers' normale QB Alexander Cimadon ikke QB for Haxers. Det gør Kenneth Stender derimod, og han er bestemt en QB, som kan presses. Haxers må trods alt siges at være et hold, som vi ikke forventer at slå. Her må vi blot forsøge at spille op til vores bedste og se hvor langt det bærer os. Én sejr på dagen er mere end tilfredsstillende.

Vi spiller i Greve og skal dømme første kamp kl. 12.15. Da vi nu spiller i FNL, tager vi afsted så vi er derude tidligt, kan få klædt om i god tid og få gjort noget seriøst ud af opvarmningen. Vi mødes derfor på Aldis parkeringsplads kl. 10.30. Seb kører.

Til-/afmeld jer med en kommentar!

Tilmeldte spillere:
Niklas Dyrby Johansen
Alexander Thornton Rasmussen
Benjamin Boraghi
Sebastian Qvist
Kristoffer Holmstrup

Afbud fra:
Christian Jochumsen
Nikolaj Rytter Mathiasen

Injury report:
Mads Øvlisen - OUT (sprained thumb)
Lasse Berg Rosfeldt - OUT (muscle rupture, concussion)

tirsdag den 12. april 2011

Træning søndag d. 17. april

Der er træning på gymnasiet på søndag. Denne gang er det fra 15-17. Det kommer til at være den nok næstsidste træning inden vores første gameday i FNL, så det er selvsagt ekstremt vigtigt, at I kommer.

Til-/afmeld jer med en kommentar.

Tilmeldte spillere:
Niklas Dyrby Johansen
Alexander Thornton Rasmussen
Benjamin Boraghi

Afbud fra:
Johan Kirsby
Magnus Kirsby
Christian Jochumsen
Nikolaj Rytter Mathiasen
Lasse Berg Rosfeldt
Sebastian Qvist
Kristoffer Holmstrup

Injury report:
Mads Øvlisen - OUT (sprained thumb)
Lasse Berg Rosfeldt - Probable (concussion)

mandag den 11. april 2011

Første gameday i FNL d. 16. april

Hey boys

Vores første gameday ligger først d. 23. april, men FNL skydes rent faktisk allerede i gang en uge tidligere, når så prominente hold som Nighthawks og Mammoths skal spille bold (desværre ikke mod hinanden).

Anyways, so far tager Niklas, Axel og undertegnede ud og ser på - og alle, der skulle have lyst, er meget velkomne til at joine. Det er en oplagt mulighed for at se modstanderne og niveauet lidt an og så ellers bare have en god dag i solen.

Skriv i kommentarfeltet, hvis I er fresh.

tirsdag den 5. april 2011

Træningsturnering

På søndag d. 10. går det løs med den lille miniturnering, vi holder for så prominente hold som Rebels og Trains. Og så kommer Nyhavn også.

Programmet vil forløbe således:
10.00: Armadillos - Rebels og Trains - Nighthawks
11.30: Armadillos - Trains og Rebels - Nighthawks
13.00: Armadillos - Nighthawks

Vi spiller hjemme og mødes derfor omklædt 9.30 på gymnasiet.

Meld jer til i kommentarfeltet!

Tilmeldte spillere:
Niklas Dyrby Johansen
Benjamin Boraghi
Sebastian Qvist
Alexander Thornton Rasmussen
Kristoffer Holmstrup
Johan Kirsby
Magnus Kirsby
Christian Jochumsen

Injury report:
Mads Øvlisen - OUT (sprained thumb)
Lasse Berg Rosfeldt - OUT (concussion)
Benjamin Boraghi - Questionable (sprained ankle)