mandag den 18. januar 2010

Turnering i Greve den 7. februar

Millioner af mennesker følger med, når der den 7. februar bliver budt op til dans i Miami til den 44. Super Bowl i NFLs historie. Et lidt mere ydmygt sted længere mod øst vil der dog om noget være endnu mere på højkant, når Armadillos tager til Greve for at vise fem andre hold, hvem der bestemmer på den danske flag football-scene.

Nu er det så tid til en endelig tilmelding til turneringen og derudover en chance for at se, om hjemmesiden overhovedet fungerer endnu. Derfor bedes alle spillere om at tilmelde sig her på sitet ved at lægge en kommentar til dette indlæg. Alle dillos er selvfølgelig udtaget til denne ene af to chancer for rigtig at vise sig frem for the coaching staff, før sæsonen går rigtig i gang.

Peace out, ma' bois!

mandag den 4. januar 2010

Kontingent og andre nyheder

Hello everybody!

Så er det tid til, at de spillere, der ikke fik betalt kontingent grundet tomme lommer, skal få betalt det. Det drejer sig om 300,-, som skal indbetales på følgende konto inden 3. februar:

Reg.nr.: 2348
Kontonr.: 3491 325 606

Bliver beløbet ikke betalt inden ovenstående dato, kan man ikke længere kalde sig Armadillo-spiller.

Derudover har vi et par andre klubnyheder på skemaet:
  • Andreas Friis og Nikolaj T. har valgt ikke at forlænge samarbejdet med Allerød Armadillos. Friis, der ikke nåede at spille én eneste kamp for Armadilloerne, fandt det ikke længere interessant at skulle melde fra til hver eneste gameday. T, der i løbet af en begivenhedsrig første sæson blandt andet blev tilbudt en plads på landsholdet, har valgt at prioritere fodbolden højere end flag fodbolden.
  • Vi forsøger ihærdigt at få skaffet haltider, så vi kan få finpudset vores ellers fremragende skills. Mere om hvor og hvornår følger, så snart vi ved mere.
  • Desuden er vi blevet inviteret til en stor venskabsturnering med de bedste hold i Danmark, der blandt andre inkludere danmarksmestrene fra Avedøre Mammoths. Herfor beder vi jer om at afsætte lørdag d. 27. marts til flag football!
  • Slutteligt er vi netop blevet inviteret til endnu en venskabsturnering, populære som vi jo er. Denne turnering finder sted søndag d. 7. februar, samme dag som der i NFL spilles Super Bowl. Afsæt altså datoerne 7. februar og 27. marts til flag.
See ya' all, bois!

NDJ blev MVP!

Man skulle umiddelbart tro, at det var nok at blive året defensive spiller for dansk flag footballs mest progressive mandskab... men ak. Armadillos' QB, Niklas Dyrby Johansen, løb nemlig også med titlen som "Most Valuable Player".

En officiel udmelding fra klubben lyder på, at det er fuldt fortjent, at Niklas vandt denne pris. Foruden at have fungeret som primus motor qua sin position for formand i klubben, har Niklas ligeså mødt op til hver eneste gameday, noget som ingen anden Armadillo formåede. Derudover er det af klubbens opfattellse, at holdet ville være faldet sammen, hvis ikke Niklas havde været der til at kaste det hav af TDs, som han har gjort sæsonen igennem.

Stor cadeau til Niklas lyder det fra Armadillo-ledelsen, må næste år byde på ligeså mange strålende præstationer!