Første kamp på dagen var vi blot en del af som dommere, og den endte 12-7 til GummyBears over Dingo's. Det så altså ud til, at vores første kamp på dagen skulle blive den sværeste, og det blev den da også.
Vores første kamp var nemlig mod GummyBears, og vi var indtil et par minutter før halvleg faktisk bagud 13-0 efter nogle dacks fra vores egen side. Her satte vi dog T i spil og formåede at få udlignet til 13-13 inden halvleg på effektivt og hurtigt angrebsspil. Efter halvleg strammede vores forsvar op og vi tillod ingen point. Angrebet kørte som smurt, scorede 20 point, og kampen endte derfor 33-13 til det rigtige hold.
Anden kamps modstandere var naturligvis ærkerivalerne fra Dingo's, men de to holds niveau på banen ligger efterhånden langt fra hinanden (Brøndby-FCK, anyone?). Vi var tændte fra start, og det hele kørte da også bare derudaf. Stillingen ved pausen var ca. 33-0, og kampen endte 53-0, så vi fik altså uddelt vores første æg i denne sæson. Virkelig flot præstation som alle spillere bestemt kan være stolt af!
Dagens offensive MVP blev som sædvanlig T, mens Øvle overraskende nok tog titlen som dagens defensive MVP. Netop Øvle var en stor faktor i vores skarpe defensive spil med hans fantastiske spil fra blitzen. Det blev til flere sacks, hvilket også kommer til at fremgå af dagens stats. Overall MVP blev dog undertegnede, som med Peyton Manningske præstationer på QB og safety-spil som en anden Ed Reed var med til at sikre to vigtige sejre.
Dacks var der ikke så mange af i dag som sidst, og kampen mod Dingo's var faktisk næsten dack-fri. God fremgang! Med de to sejre i dag er vi stort set sikre på en plads i den øverste pulje til efteråret med tanke på vores kommende modstandere, men derfor skal vi alligevel hive nogle store sejre hjem ved de næste par gamedays.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar